8 sjove faqs om tatar som du måske ikke vidste

  1. Navnet tatar stammer fra et asiatisk stammefolk. (Tatarene) Det siges at tatarene spiste råt oksekød, men for at mørne det og gøre det spiseligt, anbragte de kødet under sadlen på deres hest mens de red.
  2. Også tatarsauce er opkaldt efter tatarerne. Tatarsauce er en remouladeligende sauce, som blev populær i 1800-tallets england, som tilbehør til tatar. Traditionelvis laves tatarsauce af mayonnaise, sennep, hakkede æg og syltede grøntsager.
  3. Den klassiske danske tatarmad, der serveres på mørkt rugbrød, går også under navnet en løvemad. Tataren som bruges til denne mad skal skrabes eller hakkes af et inderlår fra oksens bagben og i danmark serveres retten med rå, hakkede rødløg, en rå æggeblomme, kapers, revet peberrod og nogle gange pickles. Før salmonellaen blev almindelig i Danmark tilbage i 1960’erne, kunne man få tataren serveret med æggeblommen liggende i en tom æggeskal lagt direkte oven på kødet.
  4. Steak tataren er en fransk klassiker. Koldt, friskhakket oksekød røres med en blanding af grov dijonsennep, finthakkede cornichoner, kapers, skalotteløg, æggeblomme, friskkværnet peber og hakket estragon. Ligeledes er der revet peberrod, hakkede saltede ansjoser, lidt olivenolie og en sjat cognac. Traditionelvis i Frankrig servers der pommesfrites, grøn salat og fransk baguette til.
  5. I nordtysklands store havneby, Hamburg, får man ofte tatar serveret med stykker af marineret sild lagt ovenpå tataren.
  6. Den amerikanske tatar tilsættes der ofte tabasco og Worcestershire-sauce.
  7. Russisk tatar er en variant, hvor det rå kød røres med lidt vodka.
  8. Gravide, små børn og svagelige personer skal undlade at spise tatar af råt kød.

Hvis du ikke kender til tatar og gerne vil prøve det eller elsker du tater,
klik her og se hvad vi har på menuen idag.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *